Henrik Ibsens skrifter

Sjelden har jeg befundet mig i en ​pinligere Ubeslutsomhed end nu, da jeg skal træffe det afgjørende Valg mellem at ​reise til Kjøbenhavn og se Réjane – eller ikke. ​Dengang jeg i Sommer talte med Mr. Claretie om Sagen, forekom den mig saa lige til; men det er den i Virkeligheden ikke. Jeg er en bunden Mand, Hr. Direktør! Bunden af mangehaande Hensyn, hvilke jeg ikke kan bortse fra. Jeg har endnu aldrig set ​«Et Dukkehjem» paa det kgl. danske Theater, uagtet der ikke har manglet fristende Opfordringer dertil. Det samme har for mange af mine Stykkers Vedkommende været Tilfældet ved Premièrer i Berlin, Wien, Stuttgart, Budapest og mangfoldige andre Steder. Jeg har været indtrængende opfordret til at komme, – men er udebleven. Dette er Hensyn, som De, Hr. Direktør, sikkerlig vil forstaa at vurdere, og som jeg beder Dem klargjøre for den berømte Kunstnerinde, hvis geniale ​Tolkning af «Nora» der fra Paris har gaaet et saa stort og enstemmigt Ry af, men som jeg altsaa beklageligvis vil være afskaaret fra ved Selvsyn at faa nyde godt af. – ​Indlagte Fotografi beder jeg gjennem Dem at maatte i Ærbødighed overrække Madame Réjane; ligesaa ​en Blomsterkrans eller Buket, som ved Formidling af Gyldendalske Boghandel vil blive afgivet i Kasino paa Forestillingsaftenen. Og sluttelig beder jeg selv Dem modtage min hjerteligste Tak for Deres venlige Opmerksomhed imod mig. – Det er ikke med noget let Hjerte, at jeg skriver dette Brev, Hr. Direktør!